Vegansk Biryani med aubergine

06. juli 2018 Aftensmad 0
Vegansk Biryani med aubergine

Jeg elsker indisk mad. Alle de fantastiske krydderier, dufte og smage – og så kommer de bare på nogle ting vi ikke lige har luret her i Danmark 😉 Så da jeg kastede mig over projekt auberginer på alverdens måder, måtte jeg også lave noget indenfor det indiske køkken, og det blev til denne biryani.

 

4-5 personer

Ingredienser:

6 dl basmatiris

275 g aubergine

3 fed hvidløg

2 mellem rødløg

100 g squash

———————

1 stjerneanis

1 stang kanel

6 peberkorn

4 laurbærblade

4 hele nelliker

1 tsk gurkemeje

————————-

1/2 tsk stødt koriander

1 tsk stødt spidskommen

1/2 tsk stødt kanel

1 tsk salt

3 dl vand

 

Fremgangsmåde:

Kom alle krydderierne der står med kursiv i kogevandet til risene og kog risene som anvist på pakken, men kun 70% færdig så skær 3-4 min af kogetiden.

Imens skærer du løg og hvidløg i tynde skiver. Aubergine skærer du i ca 1/2 cm tykke skiver og halverer dem, og squashen skærer du også i skiver (3 mm). Svits løg og hvidløg på panden og tag dem af og læg på en tallerken. Steg squashen på den ene side og tag den af. Steg aubergineskiverne på begge sider så de får lidt farve og hæld en smule vand på panden til sidst og læg låg på så de dampes kort og bliver lidt bløde. Når risene er klar, hælder du vandet fra hvis der er noget tilbage og blander koriander, spidskommen, kanel og salt i. Kom lidt ris i bunden af en stor gryde, fordel aubergine skiver herpå (ikke dem alle) samt læg og hvidløg.

Kom et lag ris mere, kom squash skiverne.

Et sidste lag ris og de resterende aubergine skiver på toppen.

 Hæld 3 dl vand i gryden og sæt den over middel varme i ca 15 minutter (hold øje med det ikke brænder på, så skru ned, men risene skal koge færdig og vandet skal forsvinde.

 

Server sammen med baba ganoush, mangochutney og evt naanbrød.

 

Velbekomme 🙂