Penna cotta cumble dessert med nougatine

03. oktober 2018 Kager 0
Penna cotta cumble dessert med nougatine

Hvis du synes der er gået lidt for meget kage i den og bare gerne vil lave en lækker  dessert der kan imponere dine gæster, så er dette et rigtig godt bud 🙂 En skøn blanding af knas, sødt, cremet og syrligt.

 

12 personer:

Crumble:

100 g mandler

50 g havregryn

60 g sukker

 

Æble kompot:

600 g æbler

1 tsk kanel

10 g frisk ingefær

1 knsp muskatnød

35 g kokossuker

20 g smørbart

 

Penna cotta:

2 dåser kokosmælk

1 Alpro piskbar

1 tsk agarpulver

1 vaniljestang (eller 2 tsk vaniljepulver og kun halvdelen sukker)

2 spsk sukker

 

Rabarber glaze:

3 dl rabarber i skiver

2 1/2 spsk sukker

1/3 tsk agar

1 æble

15 g rødbede (for farve)

 

Nougatine:

100 g sukker

35 g glukosesirup

2 spsk soya madfløde

80 g smørtbart

25 g pistaciekerner

 

Fremgangsmåde:

Start med at lave din crumble. Blend mandler i en kafekværn og bland det med havregryn og sukker. Kom kokosolie på panden og steg blanding til den har fået farve. Rør hele tiden så det ikke brænder på. Sæt det til side og lad det køle af og blive sprødt (det sker når sukkeret bliver koldt og størkner). Lav æblekompot.

Skræl æblerne, fjern kernehus og skær dem i tern ca 1×1 cm. Riv ingefær heri, undlad at komme “trådene” i, der kan være når du river. Kom smør i bunden af en gryde og kom alle ingredienserne her. Er dine æbler ikke så saftige tilsætter du en smule vand og svitser æblerne til de er let bløde udenpå – det skal ikke være en grød og de må gerne have lidt bid. Sæt det til side og lad det køle.

Når crumble og kompot er afkølet, kommer du ca en toppet spiseske crumble i bunden af hver glas, en stor spiske kompot ovenpå og så laver du din penna cotta.

Bruger du vaniljestang, flækker du den og maser sammen med sukkeret så kornene skilles ad. Kom kokosmælk og vaniljesukker (det du lige har lavet eller det købte hvis du bruger det) og rør agar ud heri. Varm op til det begynder at koge. Tag det af varmen og hæld i en skål. Pisk soyafløden imens. Når kokoscremen er lun men ikke brand varm blander du skummet heri og hælder det forsigtigt over dine desserter – hæld lidt af gangen så du er sikker på du har nok til alle. Sæt dem på køl og lav glazen.

Juice rabarber, æble og rødbede – har du ikke en juicer, kan du blende det hele og “si” det igennem et viskestykke. Kom saften i en gryde sammen med sukker og rør rundt. tilsæt agar under omrøring og varm op til kogepunktet. Hæld det i en anden beholder og lad det køle lidt – er det for varmt når du hælder det på smelter det penna cottaen. Når det er ca 38 grader (tjek med din finger),  tager du desserterene ud af køleskabet. Hæld forsigtigt en smule glaze på hver, så pennecottaen er dækket. Når du har fordelt det hele, sætter du dem atter på køl og laver nougatine.

Tænd ovnen og sæt den på 200 grader. Gør en bageplade klar med bagepapir og smør det med kokosolie. Hak pistacienødder mellem fint. Varm alle ingredienserne undtagen pistacienødder op i en gryde til det begynder at boble – rør hele tiden. Lad det koge så det tykner og begynder at tage farve. Når det er lysebrunt, tager du det af varmen. Kom de hakkede nødder i og rør rundt. Hæld det hele ud på bagepladen og sæt det i ovnen. Det skal begynde at boble og når det gør det, tager du det ud og lader det køle helt af så det stivner og du kan brække det i stykker. Det tager ikke så lang tid, så hold øje med det.

Pynt desserterne med nougatine lige inden de skal serveres (det bliver blødt hvis det kommer på køl).

vegansk penna cotta

Velbekomme 🙂