Græskar trøfler

18. oktober 2018 AW, Kager, Slik 0
Græskar trøfler

For mig er efterår lig med græskar og jeg ELSKER at bruge denne lækre sag i alverdens sammenhænge 🙂 Den helt åbenlyse er selvfølgelig græskarsuppe, men der er SÅ mange andre måder at bruge denne orange fætter på 🙂 Græskarlatté, i smoothie, som is, i kager og her som trøfler med lækker sprød tyk chokolade 🙂 Det gode er du kan kan lave en ordentlig portion, og så bare have dem i fryseren og tage dem op efterhånden som du har lyst og så overtrække dem med chokolade

vegankse sunde trøfler

12 stk (alt efter størrelse)

Ingredienser:

75 g dadler

130 g bagt græskar

50 g mandler

1 knsp salt

2 spsk kokossukker

1 1/2 spsk kokosolie

1/2 dl cashewnødder

 

100 g mørk chokolade

 

Fremgangsmåde:

Start med at skære dit græskar i skiver og bag dem møre ve 200 grader i ca 15 minutter – jeg bruger altid hokkaido og du kan snildt lade skrællen blive på 🙂

Kom bagt græskar, dalder og smeltet kokosolie i en blender og blend til du har en helt cremet masse. Kom resten af ingredienserne i på nær chokolade og blend til det hele er blendet godt sammen. Kom det i en skål og sæt det på køl en halv times tid. Form kugler i den ønskede størrelse.

vegansk slik

Smid dem i fryseren i en halv time og hak chokoladen imens og smelt over et vandbad. Vend kuglerne i chokoladen og læg dem på et stykke bagepapir på en stor tallerken eller et fad og sæt dem i køleskabet til chokoladen har sat sig.

 

Velbekomme 🙂