Mos med stuvede svampe og grønkål

28. marts 2017 Aftensmad 0
Mos med stuvede svampe og grønkål

3-4 personer

 

Ingredienser:

1,5 kg kartofler

ca 1,5 dl plantemælk

2 spsk vegansk smør

1 tsk buillon

1 pakke svampemix (denne var med brune champignoner, shitake og brune og hvide østershatte)

6 ekstra champignoner (store! eller 2 portobello)

2 løg

3 fed hvidløg

6 blade grønkål

200 g rosenkål

knap 1 brik Alpro cuisine (eller anden plante madlavningsfløde)

1,5 tsk buillon

1 tsk knust ingefær

1 tsk soya/tamari

1 tsk olie (kan undlades)

lidt vand

 

evt persille

 

Fremgangsmåde:

Skræl kartoflerne, skær i mindre stykker og kog møre. Imens renser og skærer du svampe i ønskede størrelse, skærer løg, hvidløg, renser rosenkål og fjerne stænglerne fra grønkålen og skærer i strimler. Svits alt pånær grønkål i en wok eller tykbundet gryde – tilsæt lidt vand, buillon og ingefær. Kom grønkål i når løgene er møre. Imens hælder du vandet fra kartoflerne, tilsætter smør, buillon og lidt mælk og moser – mængden af mælk afhænger af hvor fast eller lind du vil have din mos. Når mosen er færdig, tilsætter du fløden til grøntsagerne og lader koge et minut. Smagt til med soya. Hak persille og server 🙂
Har du små børn der har svært ved at tykke svampe og kål, så blend grøntsagerne med en smule fløde eller plantemælk og få en lækker cremet sauce – dette kan også bruges som suppe hvis du blender lidt af mosen med – du vil ikke fortryde hvis du prøver det 😉