Glutenfri vegansk aspargestærte

10. april 2019 Aftensmad, AW, Frokost, Madpakke 0
Glutenfri vegansk aspargestærte

Jeg ELSKER tærter. Virkelig, det var en af de ting jeg synes var rigtig svære at undvære da jeg først blev veganer. Det er efterhånden nogle år siden, og før bølgen rullede som den gør nu, med en masse erstatningsprodukter i både store og små supermarkeder.

Da jeg blev veganer, tror jeg ikke der var mange der koblede den glutenfri del på også, ikke herhjemme i hvert fald, så jeg skulle med andre ord til at opfinde den dybe tallerken, og genopfinde nogle af de ting, jeg rigtig godt kunne lide.

Mange tærter senere kører det nu på skinner, og tærter er igen en tilbagevendende del af menuen.

Men jeg er ikke super god til kikærter (desværre) og da fyldet ofte har været lavet på det, eller silketofu, har jeg igen kastet mig ud i nytænkning, for at kunne få mine tærter uden mavesmerter (he det rimer :-))

Det er der bla kommet denne lækre asparges/shitake fætter ud af 🙂 Jeg laver mad ud fra hvad jeg kan få af grønt, som er sat ned for at stoppe madspild, så du kan helt selv vælge hvad du vil have i, og blot bruge den som en grundopskrift.

Glutenfri vegansk tærte

 

1 tærte

Ingredienser:

 

Bund:

1 dl havregryn

1 1/2 dl boghvedemel

2 spsk knuste hørfrø

1/2 tsk salt

1 dl vand

 

Linsemasse:

75 g røde linser

1 1/2 dl vand

1 tsk salt

en håndfuld frisk rosmarin (eller anden krydderurt)

 

Fyld:

Et bundt asparges

1 pakke shitake svampe (200 g)

3 forårsløg

 

Fremgangsmåde:

Tænd ovnen på 200 grader.

Stat med bunden. Bland alle de tørre ingredienser sammen og tilsæt vand. Rør rundt og lad det stå i 5 minutter, så hørfrø og havregryn kan absorbere væsken. Ælt den og rul eller mas den ud på et stykke bagepapir, så den er max 3-4 mm tyk. Jeg lavede den uden form, men hvis du har det bedst med det, så put den ned i en sringform der passer i størrelsen. Den skal blot have en kant på et par centimeter.

Kom linser, vand og salt en en blender og blend ved højeste hastighed i halvandet minut. Skrab siderne ned undervejs hvis det er nødvendigt. Du skal have en tynd padekagedej, når den er færdig.

Skær forårsløg i mindre stykker, knæk enden af dine asparges og rengør svampene og skær dem ud i grove stykker, hvis de er for store. Forden alle ingredienserne på bunden (laver du den uden form, så sørg for der er ca 3 cm rundt i kanen uden fyld) – buk kanten op og bind evt en snor om. Hæld linsemassen over og bag tærten i ca 30 minutter.

 

Glutenfri aspargestærte

 

Velbekomme 🙂

Please follow and like us: