Lækre veganske svampe linse bøffer

31. maj 2019 Aftensmad, AW 0
Lækre veganske svampe linse bøffer

Jeg er kæmpe fan af burgere og jeg har efterhånden  lavet en del forskellige lækre versioner af burgerbøffer.

Her er endnu en der er en umami bombe pga alle svampene og har dejlig tekstur pga linserne.

De er spækket med protein og jern.

 

4 store burgerbøffer:

100 g tørre grønne linser

150 g rødløg (3 mellem)

3 fed hvidløg

250 g svampe (portobello eller champignon)

1 tsk salt

1 håndfuld frisk persille

5 g frisk ingefær

1 spsk fiberhusk

50 g havregryn

1/2 spsk arrowroot (alternativt kartoffelmel, men så brug 1 1/2 spsk)

1 spsk frisk timian

 

Fremgangsmåde:

Kom linserne i en gryde med lidt under dobbelt så meget vand og kog dem i 15 minutter.

Skær svampe i mindre stykker, ca 2×2 cm. Hak løg og hvidløg. Hak persille og timian fint. Svits svampe, løg og hvidløg på en pande et par minutter, så svampene afgiver væske og løgene bliver bløde. Kom det i en blender sammen med persille og timian og blend ved lav hastighed,  så det hele hakkes fint men ikke bliver helt splattet.

Kom massen i en skålog tilsæt de øvrige ingredienser. Lad det stå 10 min inden du former bøffer. Du kan enten stege dem på panden i olie eller bage dem i ovnen ved 200 grader i 40-45 minutter (vend dem efter 30 min).

 

Velbekomme 🙂

 

Please follow and like us: