Kartoffel aubergine gryde

22. april 2020 Aftensmad, AW 0
Kartoffel aubergine gryde

Jeg har fået en lille opgave.

At kreere nogle retter til Gro sommerlejr, som er lette at lave og smager skønt. Det vil jeg selvfølgelig gerne, og det lyder også rimelig nemt ikke? 😉 Men Gro er en telt lejr, med gasovn/komfur og et køkkentelt med knap så mange fancy maskiner som vi er vant til i hverdagen. Og så ligger det ved siden af den skønne Kysøko plantag, hvor en stor del af råvarerne stammer fra, så det er dem jeg tager udgangspunkt i. Der ud over skal maden kunne laves til mange på en gang og børn skulle helst ikke udelukkende rynke på næsen af det, da de så vil dø af sult eller kun spise brød med syltetøj hele ugen.

Denne ret er første i rækken og den smager skønt og er super nem at lave og indeholder meget få ingredienser.

 

nem vegansk mad

 

ca 4 personer

2 kg kartofler

1-2 aubegine afhængig af størrelse

4 fed hvidløg

2 tsk salt

2 spsk buillon/1-2 terninger

1 l vand

evt karry eller friske urter (jeg brugte en god håndfuld timian)

 

Fremgangsmåde:

Skræl kartoflerne og skær dem i mindre mundrette stykker. Skær ligedes aubergine i tilsvarende stykker. Hak hvidløg og smid det hele op i en gryde sammen med resten af ingredienserne. Lad det koge i ca 30 minutter så kartofler er møre og auberginestykkerne er kogt lidt ud.

Smag til med salt og server evt sammen med fladbrød, naan eller lækker friskbagt foccacia

Please follow and like us: