Hokaido suppe

02. april 2017 Aftensmad 0
Hokaido suppe

Til 4 personer

 

Ingredienser:

1 mellemstor hokaido

1 stort løg

1 hvidløg eller 2 fed

2 stængler bladselleri

1 stor økologisk appelsin

2 tsk buillon

evt lidt plantemælk

Pesto:

1 potte persille

en lille håndfuld salvieblade

1 spsk frisk timian

2 spsk olivenolie

1/2 dl gærflager

salt

lidt vand

Rugbrød til croutoner

 

Fremgangsmåde:

Skræl hokaido, skær i skiver og bag i ovnen ved 200 grader i ca 30 minutter. Gnid lidt olie på et par skiver rugbrød, kom lidt salt på og bag dem samtidig. Imens hakker du løg og hvidløg og skærer og skærer selleri i mindre stykker. Kom dem i en gryde sammen med en smule vand samt skal og saft fra appelsinen. Kog i ca 10 minutter. Kom græskar og indholdet i gryden i en blender sammen med kogevand og buillon. Kom plantemælk i til det har den ønskede konsistens. Smag evt til med salt. Kom tilbage i gryden og varm op hvis det et blevet for koldt.

Pesto: kom urterne i en beholder der passer til stavblender, sammen med salt, gærflager og lidt vand. Blend til det er hakket fint. Tilsæt olie og smag til med salt.