Lækre luftige glutenfri fødselsdagsboller

30. marts 2017 Bagværk 0
Lækre luftige glutenfri fødselsdagsboller

6 stk

2 dl lunken plantemælk
2 spsk FRI plantemargarine

1 tsk kardemomme

1 spsk kokossukker

1 pakke tørgær/ 25 g gær

1 1/2 spsk HUSK (den grønne)
3 spsk kartoffelmel

1/2 tsk salt

1 1/2 dl havremel

1 dl rismel

 

Fremgangsmåde:

Lun mælk og margarine (husk endelig det ikke må være for varmt, da gæren så slås ihjel). Kom det i en skål med gær, kardemomme, kokossukker og HUSK og lad stå til det er geleret. Tilsæt de øvrige ingredienser undtagen rismel og blad god. Tilsæt rismel og rør til al melet er opløst, du kan evt bruge en røremaskine. Fugt dine fingre og form til boller og sæt dem på en bageplade med bagepapir. Lad hæve i 25 min mens ovnen varmer op til 200 grader. (du kan også snyde og sætte bollerne ind i den kolde ovn og varme den op til 200 grader med dem i, så skal de blot have lidt kortere tid efterfølgende. Hold øje med dem når de begynder at få farve) Bag i 25 minutter. Tjek om de er færdige ved at vende en bolle og banke let på bunden – den skal lyde hul. Tag dem ud og lad køle af inden du skærer dem over.