Tunfri mousse

12. april 2017 Frokost, Påske 0
Tunfri mousse

Der er ikke så forfærdelig mange ting jeg savner, efter jeg blev veganger. Måske fordi jeg har fundet ud af at veganisere de fleste af mine yndlingsspiser, og jeg har aldrig været fan af kød. Men fisk, kan jeg godt savne lidt en gang imellem, i hvert fald den der “fiskede” smag. Jeg kunne godt lide røget laks (du kan i øvrigt se min SUPER lette opskrift på den her) og jeg kunne godt lide tun og skaldyr. Skalddyrene mangler jeg stadig at finde en erstatning for, men det er ikke noget jeg render og længes efter i hverdagen. Men ligesom nu hvor påsken står for døren, og man skal til en masse påskefrokoster, hvor der vil være traditionel mad, så er det rart, at kunne have sin egen erstatning med 🙂 Jeg synes selv denne kommer rigtig tæt på originalen, men okay, det er efterhånden også mange år siden jeg har spist den 😉
Den er i hvert fald virkelg let at lave, og man skal ikke ud og have fat i en masse mærkelige ingredienser der ikke er til at opstøve, og så smager den rigtig lækker.

Hvis du ønsker den som en tunsalat, kan du blande den med lidt ekstra mayo, kapers, hakkede rødløg og evt majs når den er færdig 🙂

Ingredienser:

1 dåse kikærter
1 spsk mayo
1spsk Neutral youghurt (eller cremefraiche men det havde jeg desværre ikke)
1/2 lille citron (saften)
2 spsk Fri plantemargarine
2/3 ark noritang
smag til med salt og peber

Fremgangsmåde:

Blend 2/3 af kikærterne med noritang, mayo, smør og youghurt.

 

Fjern skallen fra resten af kikærterne

 

Mas dem ud i en skål med en gaffel.

 

Kom det i blandingen og smag til med citron, salt og peber og evt mere mayo (smagen er meget forskellig på de forskellige).

 

Kan holde sig 2-3 dage på køl