Fiskefri deller

09. juni 2017 Aftensmad, Frokost 0
Fiskefri deller

Inden jeg blev veganer var noget af det eneste animalske jeg spiste fisk. Det kunne jeg til gengæld også rigtig godt lide, det vil jeg ikke lægge skjul på, og jeg har savnet smagen af fisk en gang imellem siden. Jeg har fundet erstatninger for fiskefilet ala den fra maanebarnet, som er pastinak, lidt krydderier, kikæremel og rasp (jeg bruger knuste glutenfri cornflakes istedet for rasp, da jeg ikke er så god til gluten), Karrysild, vegansk røget laks se min opskrift på vlax), men forsæg på at lave fiskefrikadeller, har bare ikke været tilfredsstillende 🙁
Men de her blev faktisk ganske gode 🙂 Jeg har hidtil prøvet rigtig meget med blomkål, men det smager simpelthen for meget igennem, så igår prøvede jeg noget nyt.
Hvis du ligesom mig har savnet fiskefrikadeller, eller har nogle børn der får madpakker med i institution/skole, så skulle du tage at prøve de her. Begge mine drenge var vilde med dem!

Ingredienser:

ca 12 stk

100 g kartoffel

1/2 stort løg

100 g champignon på glas

1/2 buillon terning/ 1/2 tsk buillon
1 ark noritang

100 g fast tofu

1/2 dl vand

2 spsk havregryn (glutenfri)

1 spsk HUSK

6 spsk kikærtemel

1/4 tsk salt

Olie til stegning

Fremgangsmåde:

Riv kartoflerne og blancher dem i 2 min. Blend løg, champignon, buillon, nori tang og halvdelen af tofuen til en helt lind masse. Kom massen i en skål og tilsæt HUSK og rør godt rundt. Lad det stå i 5 minutter. Smulder resten af tofuen i, tilsæt salt og havregryn og rør. Tilsæt kikærtemelet lidt af gangen. Vær sikker på alt er blandet godt rundt inden du former dem til frikideller og steger ved middel varme i ca 8 minutter på hver side. Jeg stegte dem i kokosolie.

De virker fint på madpakken næste dag da de ikke bliver tørre og hårde.

Velbekome 🙂

 

veganske fiskefrikadeller