Peanutbutter banan cookies med chokoladestykker

21. juni 2017 Bagværk 0
Peanutbutter banan cookies med chokoladestykker

Vi havde en del modne bananer til overs idag. En del røg i fryseren til nice cream, men ud over det blev det også til en banankage og så disse lækre cookies. De er lette og hurtige og lave, faktisk lavede min søn på 2 år det meste, og så er de dejlig mættende og kan spises med god samvittighed, da der ikke er tilsat sukker – faktisk er de helt sukkerfri hvis man bruger en sukkerfri chokolade eller laver dem med nødder i stedet for chokolade 🙂

 

peanutbutter cookies

De var i hvert fald både godkendt af de to drenge og af kæresten 😉

Der bliver ca 9 stykker ud af denne portion.

Ingredienser:
1 stor moden banan (ca 115 g)
1 spsk chiafrø

1/4 tsk salt

1 tsk bagepulver

1 dl peanutbutter

60 g mørk chokolade

50 g havregryn

Fremgangsmåde:
Mos banan med en gaffel så der ikke er flere klumper. Kom chiafrø, salt og bagepulver i og rør rundt. Tilsæt peanutbutter og rør rundt så det er helt fordelt. Hak chokoladen og kom i og tilsæt til sidste havregryn. Sæt dejen på en bageplade med en spiseske og mas dem let på toppen med en gaffel. Bages ved 180 grader i 20 minutter. Lad dem køle lidt når de kommer ud, så chokoladen ikke er helt smeltet.