Sara Bernhardt kager

28. juni 2017 Kager 0
Sara Bernhardt kager

Hvis du gerne vil slå benene væk under dine gæster eller din veganer forskrækkede familie 😉 så er det de her du disker op med. De er lette at lave og super lækre, med den blødeste luftigste chokolademousse og dejlig sprød chokolade og en sød makron bund. De tager dog lige et øjeblik at lave, mest pga makronerne (og lad nu være med at falde i fælden og skru op for ovne, jeg HAR hjort det for dig og det virker IKKE ?)

Bundene kan du godt lave dagen før, men så er det vigtigt at du pakker dem i en lufttæt beholder, så luftfugtigheden ikke får dem til at blive bløde/klistrede.

10 stk

Bund:

70 g marcipan

1/2 dl aquafaba *

0,75 dl sukker

1 ksps citronsyre

1 tsk kartoffelmel

 

* aquafaba er væsken fra kikærter på dåse – den lage de ligger i.

 

Fremgangsmåde:

Riv marcipanen fint. Pisk aquafaba helt stift og tilsæt sukker lidt af gangen. Når al sukkeret er indkoopereret, kommer du citronsyre i og pisker et par minutter. Tilsæt kartoffelmelog pisk kort igen og vend til sidst revet marcipan i.

Kom det i en sprøjtepose med stor rund tyl eller blot en plastikpose og klip et hul – det skal være stort nok til at marcipanklumperne kan komme igennem, men ikke så stort at det vælter ud. Sprøjt massen ud på en bageplade med bagepapir i ca 5 cm store cirkler og ca 1/2 cm høje.

veganske makroner

Her har de bagt lidt tid, så de er hævet lidt

Bages ved 100 grader i ca 1 time. Hvis de ikke er let gyldne, så skru lidt op et par minutter, men hold øje med dem. Tag dem ud og lad dem køle HELT af inden du fjerne dem fra bagepapiret.

Fyld:

100 g mørk chokolade

0,75 dl aquafaba

1 tsk vaniljesukker

1 spsk sukker

1 knsp citronsyre eller et par dråber citronsaft

1 dl aplro soya piskbar

Fremgangsmåde:
Hak chokoladen og smelt dem over et vandbad. Imens pisker du aquafaba helt stift og tilsætter derefter vaniljesukker og sukker og pisk et minuts tid. Tag den smeltede chokolade af varmen og pisk fløden til skum i en anden skål. Når den er pisket stiv, tilsætter du citronsyre/citronsaft, så skummet bliver HELT stift. Kom chokolade i den piskede aquafaba og vend det godt rundt. Vend til sidst flødeskum i og sæt massen på køl 1/2 time.

Find et fad der passer i størrelsen til din fryser og dit køleskab. Kom film på og sæt 10 bunde ovenpå. Tag en spiseske og tag en god klat chokomousse af gangen og kom på hver bund. Det gøres let med spiseskeen hvor du bare kører oppe fra og ned mod bunden med skeen og drejer bunden. Nå du har kommet chokomousse på alle bundene, sætter du dem i fryseren imens du smelter chokoladen.

veganske sara bernah

Overtræk:

100 g chokolade

Fremgangsmåde:
Hak chokoladen fint og kom 2/3 i en skål og smelt over vandbad. Når det er smeltet tager du det af varmen og kommer resten af chokoladen i. Vend det rundt og vent til det smelter..

Tag kagerne ud af fryseren og kom smeltet chokolade på en efter en. Jeg satte en kage på en gaffel over skålen med chokolade, tog en spiseske og hældte chokoladen over.

Sæt dem tilbage på fadet og sæt dem på køl når du er færdig med at komme chokolade på dem alle.

sara bernah

TIP: Hvis du har en silikoneform med runde store huller, så start med at smelte chokoladen og komme i formen, så du har chokolade skaller, fyld moussen her og læg en bund på, men vær sikker på du laver bundene i præcis samme størrelse som hullerne.

De egner sig ikke til at gemme for længe, da moussen stille og roligt vil gøre makron bunden blød. Hvis de skal holde længere kan du evt komme et lag chokolade på bunden og lade det størkne inden du kommer mousse på, så kan de holde lidt længere. Men jeg tror ikke der bliver mange til overs, hvis du først laver dem og serverer dem 😉