Grøntsagsdeller

07. juli 2017 Aftensmad 0
Grøntsagsdeller

Lækre sunde frikadeller med masser af grøntsager og bønner.

 

ca 15 stk

Ingredienser:

3 mellem kartofler

1 stor gulerod

1 lille løg

1/2 dåse kidneybønner (140 g)

1/4 dåse kikærter (70 g)

en stor håndfuld persille

2 spsk tamari/soya

2 spsk HUSK

2 dl havregryn

1 1/2 dl kikærtemel

evt lidt salt

 

Fremgangsmåde:

Riv kartofler og gulerod og hak løg. Kom det i en gryde med ca 2 dl vand og kog 7 minutter. Husk at holde øje med alt vandet ikke fordamper, så det brænder på. Kom bønner, kikærter, tamari og persille i en blender og blend ved lav hastighed, så det ikke bliver helt most men stadig har lidt konsistens. Kom det i en skål og tilsæt hus. Hæld evt overskydende vand fra grænstagerne og kom det op i skålen. Rør godt rundt. Tilsæt først havregryn, rør, og derefter kikærtemel.

Form en lille frikadelle og steg. Smag evt til med salt. Steges ved middelvarme ca 7 minutter på hver side.

Volia 🙂