Glutenfri Kartoffeltærte med frisk citrontimian

12. juli 2017 Aftensmad, Frokost 0
Glutenfri Kartoffeltærte med frisk citrontimian

Eller som min kæreste døbte den: “flødekartofler i tærteudgave” 😄

Virkelig nem, mættende og forholdsvis billig tærte (alt efter om du vælger at bruge cashewnødder til fyldet eller ej).

 

1 tærte

Bund:

50 g rismel

150 g boghvedemel

1 tsk salt

2 spsk lys tahin

2 spsk loppefrøskaller

2 spsk olivenolie

ca 1 1/2 dl vand

 

Denne bund er indspireret af Kirsten Skaarups lækre franske gelette

 

Fyld:

700 g kogte kartofler

1 mellem løg

1 karton soya madfløde

1 dl cashewnødder *

1 1/2 dl vand *

0,75 dl gærflager

1 tsk salt

1/4 tsk stødt muskat (kan undlades)

1 tsk kartoffelmel

1-2 fed hvidløg

lidt peber

 

Frisk citron timian

 

Fremgangsmåde:

Start med at koge kartoflerne næsten møre. Tænd ovnen på 200 grader. Så er det tid til at lave bunden. Bland loppefrøskaller, olie og tahin og rør godt rundt. Tilsæt salt og begge slags mel. Til sidste tilsætter du vandet lidt af gangen, så dejen ikke bliver for klistret. Du skal kunne håndtere den med hænderne (når den er blandet sammen) uden det klistre på fingrene. Form en kugle og læg den på et stykke bagepapir. Læg et nyt stykke over og rul ud så det passer i din valgte tærteform eller evt en  Ø 25 cm springform. Prik huller med en gaffel og forbag bunden i 10 minutter imens du laver fyldet.

Fyld: Hak løg og svits kort. I en blender kommer du alle de øvrige ingredienser. * Hvis du ikke ønsker at bruge cashewnødder, kan du bruge 2 dl kokosmælk (fra dåse) i stedet. Skær kartoflerne i skiver og læg på den semi bagte tærtebund et lag af gangen, kom de stegte løg og lidt af massen fra blenderen imellem. Resten af massen fordeles over toppen. Bages ved 200 grader i 20 minutter. Hak citrontimian og kom på toppen og server til dit yndlings tilbehør.