Appelsinkage med nougatfyld og orangeknas

08. december 2017 Jul, Kager 0
Appelsinkage med nougatfyld og orangeknas

Ooooookay der findes muligvis et HAV af julekager og der er traditioner man ikke skal pille ved osv osv, MEN hvis du gerne vil prøve noget andet end småkager, risalamande og konfekt denne jul, så har jeg her et bud. Denne hjemmelavede nougat (som du også kan bruge som almindelig nougat hvis du undlader soyafløden) er virkelig lækker og cremet og smager dejligt af hasselnødder 🙂

 

vegansk julekage

 

Ca 8 personer

Ingredienser:

 

Bund:

50 g vegansk smør

75 g sukker

1 dl appelsinsaft

Skallen fra 1 stor appelsin

1 tsk vaniljesukker

1 tsk bagepulver

1 tsk xantangummi*

5 spsk kartoffelmel

2 dl rismel

 

Nougatfyld:

70 g hasselnødder

2 dl fast kokosmælk

100 g mørk chokolade +70%

0,75 dl sukker

0,75 dl Aplro piskbar soyafløde

 

Orangeknas:

1 dl sukker

0,75 dl havregryn

2 spsk kandiseret appelsinskal

1 spsk vegansk smør

 

Fremgangsmåde:

Start med at lave bunden. Tænd ovnen på 200 grader. Kom smør og sukker i en skål og pisk med en elpisker. Tilsæt appelsinskal, saft, bagepulver, vanilje, kartoffelmel og rismel og pisk igen til det hele er blandet. Tilsæt til sidst xantangummi og pisk kort. Kom det i en Ø20 cm springform med bagepapir i bunden og glat ud. Bag i 25 minutter eller til du kan stikke en tandstik i uden der klistre dej fast. Lad bunden køle af. Frigør den for springformen, sæt den på det fad den skal serveres på og sæt den runde form om igen (eller en justerbar ring hvis du har det). Det er vigtigt at den slutter tæt, ellers ved fyldet flyde ned af kanterne.

Lav fyldet. Ris hasselnødderne i ovnen ved 180 grader i ca 15 min, så du kan gnubbe skallen af – alternativt kan du købe haselnøddekerner uden skal. Hak chokoladen groft og smelt over vandbad. Kom hasselnødder, kokosmælk (HUSK det kun skal være det faste!) og sukker i en blender og blend til du har en helt cremet masse – tilsæt den smeltede chokolade og blend igen. Pisk soyafløden, hæld nougaten i en skål og vend flødeskummet i. Fordel det over kagen og sæt på køl i minimum en time til den er fast.

Til sidst laver du orangeknas. Tag et stykke bagepair og smør med olie. Hak den kandiserede appelsinskal fint. Kom sukker på panden, smelt og brun – tilsæt smør og bland sammen. Bland havregryn og hakket appelsinskal og kom op på banden og bland med sukkeret. Kom det direkte over på det oliesmurte bagepapir og lad det køle af ved stuetemperatur.

 

Når nougatfyldet et stivnet, kan du frigøre kagen fra ringen. Bræk strykker af orangeknasen og gem et par af de store. Kom resten i en lille pose og bank med en kagerulle til det er mindre smulder. Tag lidt af gangen i din hånd og tryk let mod kagen hele vejen rundt. Pynt toppen med de store stykker.

 

*Xantangummi kan udelades, og erstattes med 1 ekstra spsk kartoffelmel, men bunden bliver lidt mere porøs.

 

glutenfri julekage

 

Velbekomme 🙂