Grov julepostej

17. december 2017 Frokost, Jul, Påske 0
Grov julepostej

Jeg har tidligere lavet en “leverpostej” der har snydt flere kødspiser, MEN jeg kunne godt tænke mig en lidt grovere version til julefrokosten, som kunne lunes og serves med stegte champignoner og lækon 🙂

 

8 personer:

Ingredienser:

1 mellem løg (ca 70 g)

5 champignoner

1 stængel bladselleri

1 dåse hvide bønner (fx lima eller butterbeans)

50 g fast tofu (kan undlades)

3 laurbærblade

1/2 tsk stødte nelliker

1/2 tsk salt

2 tsk tamari

1 tsk røget paprika

0,75 dl hasselnødder

1/2 dl plantemælk

1 tsk timian

2 tsk olivenolie

1 spsk loppefrøskaller

1/2 dl havregryn

peber

evt 1/2 tsk liquid smoke

 

Fremgangsmåde:

Halvdelen af løget, halvdelen af sellerien, halvdelen af champignonerne, halvdelen af bønnerne og halvdelen af hasselnødderne blendes sammen med laurbærblade, nellike, salt, tamari, paprika, plantemælk og timian så du har en helt cremet masse. Kom det i en skål og tilsæt loppefrøskaller, olie og peber. Hak det resterende løg, champignoner og bladselleri fint og svits kort på panden. Kom det op til den blendede masse. Hak bønnerne mellemgroft og hak hasselnødderne mellemfint og kom op til resten. Smulder tofu i og bland det hele godt rundt. Tilsæt til sidst havregryn, rør godt og kom det i den ønskede form – jeg brugte 3 runde suffelforme, men du kan også bruge en brødform eller andet. Bages ved 200 grader i ca 35 minutter. Hæld lidt olivenolie henover inden servering.