Afrikansk babotie

17. december 2017 Aftensmad 0
Afrikansk babotie

Denne ret stødte jeg først på for knap 8 år siden og synes faktisk den var ret spændende. Oprindelig indeholder den heftige mængder oksekød, så den skulle selvfølgelig ændres en smule 😉

6 personer:

Ingredienser:

200 g fast tofu

1 dl havregryn

1 dl valnødder

1 tsk kød og grill krydderi eller barbeque krydderi

2 tsk tamari eller soya

lidt olie til stegning

 

1/4 hvidkålshoved

2 mellemstore løg

2 fed hvidløg

1 dl mandler

1 dl majs

1 dl tørrede abrikoser, 1 stengel bladselleri

2 tsk kanel

4 tsk karry

1 tsk gurkemeje

6 spsk mangochutney

peber

 

2 dl plantemælk

6 spsk kikærtemel

salt og peber

6 laurbærblade

 

Fremgangsmåde:

Smulder tofu, hak valnødder fint og bland med havregryn og krydderi og steg det på en pande til det har fået farve.

 

Tilsæt tamari/soya undervejs. Stil til side.

Hak løg, hvidløg og bladselleri fint. Skær hvidkål i små stykker ca 1×1 cm.

 

 

Svits det hele i en gryde i lidt olie. Hak mandler mellemgroft og skær tørrede abrikoser i små firkanter.

 

 

Tilsæt det til gryden sammen med majs. Tilsæt krydderier og mangochutney og rør godt rundt. Når det hele er stegt godt af, blandes tofublandingen i, det hele røres godt rundt og hældes i et fad. Pres det kun let ned og lav huller med håndtaget af en ske. Bland plantemælk, kikærtemel, og lidt salt og peber og sørg for al melet er rørt ud (pisk det evt). Hæld 2/3 over fadet, pres det hele let ned og fordel det sidste på toppen. Sæt laurbærblade i og bag ved 180 grader i 30 minutter.

 

Serveres med ris og evt mere mangochutney.

 

vegansk aftensmad