Pizza med kartoffelbund

08. maj 2018 Aftensmad, AW 0
Pizza med kartoffelbund

Virkelig lækkert alternativ til pizzabunden af mel, både almindelig og glutenfri. Den bliver ikke sprød i midten men pizzaen skal ikke spises med en ske ?

 

Bund:

3 bagekartofler ca 7-800 g

Salt og peber

 

Fyld:

Jeg brugte

1 løg

2 fed hvidløg

En stor håndfuld babyspinat

1/2 lille sød kartoffel

6 champignoner

8 friske asparges

10 cherrtomater

 

Tahin/koksdressing

Denne kan laves på flere måder. Du kan enten bruge tahin og så revet kokos, eller kokosmælk og så sesamfrø. Det bliver bedst med lys tahin og lyse sesamfrø ds det ellers bliver bitter

 

1 dl lys tahin

1 dl revet kokos (kokosmel)

1/4 tsk himalayasalt

Saften fra 1/2 citron

1/2 fed hvidløg

Vand – mængde afhænger af hvor tynd du ønsker den

Evt lidt ahornsirup

 

Fremgangsmåde:

Bag kartoflerne møre i ovnen eller skræl og kog dem møre. Mos dem og bland med lidt salt og peber. Smør et stykke bagepapir med lidt olie og mas kartoffelmosen ud så den er Max 5 mm tyk. Bag den ved 200 grader til oversiden er fast og den har fået farve (ca 20-25 min).  Tag den ud og læg et nyt stykke bagepapir over. Vend bunden og fjern forsigtigt det øverste stykke bagepapir. Bag den færdig til denne side også er fast og har fået farve.

 

Kom fyldet på (minus dressing) og put den evt 5 min i ovnen til slut. Jeg svitsede løg og hvidløg kort på panden så de ikke var rå.

 

Dressing:

Kom alle ingredienserne i en blender. Start med kun en smule vand da du kan tilsætte mere undervejs. Smag til med salt.

 

Vegansk glutenfri pizza