Min vej til veganismen

 

Vicki Gylling

Jeg har altid interesseret mig for kost og sundhed. Det startede da jeg var lille, og desværre fik noget heftig medicin pga astma, der gjorde at jeg var støre end gennemsnittet. Jeg blev bevidst om, at de vi puttede i vores kroppe, det påvirkede den. Først var det kun vægtmæssigt, men senere blev jeg også interesseret i, hvilke andre ting, vores kost påvirkede.

Da jeg var 14 år blev jeg vegetar, efter at have set flere udsendelser omkring, de forhold dyrene blev produceret og levet under, og jeg havde simpelthen ikke lyst til at støtte det. Desværre vidste jeg ikke nok omkring det at omlægge sin kost, så jeg rendte og havde det dårligt, det sortnede for mine øjne, mit jernniveau var ALT for lavt, og jeg fik slet ikke nok næring til den energi jeg brugte dagligt. Efter nogle år, sagde min læge, at jeg skulle spise kød igen – kompromiset blev fisk og kylling, men jeg spiste det langt fra dagligt, og der gik længere og længere imellem. Oksekød og svinekød har jeg ikke spist siden dengang.

I 2011 stiftede jeg bekendskab med RAWfood køkkenet, og blev især forelsket i alle de lækre kager man kunne lave, da søde sager var noget jeg havde haft et MEGET ambivalent forhold til siden jeg blev teenager. Men det høje fedtindhold fungerede ikke rigtig med min krop, og jeg rendte og var træt og energiforladt. Da jeg i 2010 havde fået konstateret PCOS og fået af vide, at jeg ikke havde chance for at blive naturligt gravid, begyndte jeg at fatte endnu mere interesse for kostens påvirkning af vores krop. Jeg havde allerede fundet ud af, at jeg ikke kunne tåle mælk – jeg har ikke allergi, men som 18-årig blev jeg indlagt med hvad de mente var akut blødende mavesår…. INTET var der at finde da de kiggede i min mave, og deres eneste løsning var at jeg måtte tage stærk mavesårs medicin og syredæmpende tabletter når det var værst. Efter nogle år hvor det bare kom igen og igen kort efter jeg havde fået bugt med det ved hjælp af medicin, begyndte jeg at undersøge, om noget af det jeg spiste kunne gøre det værre. Efter jeg droppede mælken omkring 2000, har jeg ikke haft problemer med det overhovedet. Så det var naturligt for mig, at undersøge om der var andet ved min kost, der måske var årsag til min PCOS.

 

I foråret 2013 sprang jeg så ud som veganer – de første 4 måneder var jeg faktisk frugttar, og jeg har ALDRIG haft mere energi eller færre fordøjelsesproblemer 🙂 Så begyndte jeg stille og roligt at inkorporere andre ting, som ris, pasta, bønner, tofu osv. Vejret var blevet koldere og udvalget af frugt herhjemme når vi når til efteråret er vare ikke så spændende. Men ændringen betød et fald i min energi. Jeg begyndte at eksperimentere med balancen mellem råt og tilberedt og det hjalp gevaldigt. Henad vejen har jeg fundet ud af, at gluten bestemt ikke gør noget godt for mig, hvilket også er årsagen til jeg lever stort set glutenfrit.

Og hvad så med min krop og de udfordringer jeg havde?

Jo…. Min 2. graviditet var 100% vegansk, og til trods for min gynækolog rystede på hovedet af mig over al det frugt og de manglende proteiner, og bestilte et hav af prøver, for at bevise overfor mig hvor grelt det stod til – ja så måtte han sande, at det så helt anderledes ud end han havde forventet, da prøvesvarene kom tilbage. Alle mine tal var langt bedre end da jeg spiste som han ønskede, der var ingen tegn på PCOS eller nogle af de andre ting der havde været før. Han ville selvfølgelig ikke indrømme at det skyldtes kosten, men jeg vidste, at det var fordi jeg ENDELIG lyttede til min krop, og ikke fyldte alt mulig i den, der gjorde den syg.

 

Men jeg kendte ingen der var veganere (jeg er stadig den eneste i min familie og min omgangskreds), så det jeg spiste var meget det samme, og jeg savnede at lave lækker, indbydende mad og desserter (jeg havde været hobbykonditor før) som jeg slet ikke kunne vente med at sætte tænderne i. Så jeg begyndte at eksperimentere, både med mad og desserter – og kastede mig ud i, at veganisere mange af de retter jeg havde spist før. De desserter og kager jeg havde lavet før fik også en vegansk overhaling – nogle gange blev det noget værre juks, men de fleste gange blev det faktisk rigtig rigtig godt, og mange af tingene kunne jeg langt bedre lide i en vegansk udgave, end den oprindelige. Jeg ville gerne dele mine opdagelser med andre, så først blev det til en blog, og i sommers (juni 2017) udkom min bog “Skønne Veganske Desserter” 🙂 Det har været lidt af en tur, og selvfølgelig har der været modgang undervejs. Især i forhold til det valg vi har truffet om, at vores børn skal leve vegansk indtil de er gamle nok, til at træffe et informeret valg. Men jeg ved vi har truffet det bedste valg for dem, og ingen af dem har givet udtryk for, at de mangler noget, eller er kede af at spise anderledes – tværtimod. Og jeg kan ikke forestille mig at det skulle være anderledes.

Jeg håber, at du kan finde inspiration til en sundere livsstil, og at bloggen kan være med til at lette din overgang til veganisme, eller bringe lidt variation ind i din hverdag, hvis du er gået død i de samme 5 retter 🙂

Mange hilsner fra